Jeg er 50 år, har igennem mange år været gal på min far over hans måde at være på i min barndom. Jeg syntes, han var alt for hård og styrende, og jeg var ofte bange for ham. Jeg så ofte især min søster få bank, og jeg hadede ham for det.
Jeg har brugt en stor del af mit voksen liv på at bære nag over for ham og ville ikke acceptere ham.
Så fik jeg igennem Erika kendskab til tanketerapi (The Work).
Jeg købte i første omgang de fire bøger, som var skrevet af Katie Byron, og læste dem med stor interesse.
Erika hjalp mig med at undersøge mine tanker om min far og min barndom. Jeg fik det hele vendt om og fandt ud af, hvor jeg havde fået min styrke fra, nemlig fra min far.
I dag har jeg tilgivet ham, alt det han har gjort, og jeg kan være i stue med ham og lytte til, hvad han har at sige. Noget jeg ikke gjorde før, da jeg hele tiden sad på stikker og syntes, at det var det værste ævl, der kom ud af ham mund. Jeg havde nu engang set mig gal på ham.
Det føles virkelig befriende at have fået ro på mit syn på ham.
Jeg har også været rigtig vred på min mor over, hvor svag hun har været hele min barndom. Hun så bare til, når vi fik bank. Hun truede os endda med min far, hvis vi ikke opførte os, som hun syntes, vi skulle. Vi frygtede hans hjemkomst.
Som voksen var jeg rigtig gal over hendes fordømmelse over for andre mennesker, jeg kunne blive så træt af at høre på hende, især hvis vi snakkede i telefon.
Jeg fik også vendt denne situation. Var det nu i virkeligheden mig, der var fordømmende over for hende? fik Erika mig til at spørge mig selv. Her måtte jeg så sande, at det var mig, der var fordømmende. Jeg havde jo ikke noget med hendes synspunkter at gøre, jeg kan kun stå inden for mig selv, og hvad jeg mener.
I dag kan jeg snakke med min mor i telefon uden at blive irriteret over hende. Jeg kan nu roligt lytte til, hvad det er, hun fortæller.
Jeg har også tilgivet hende hendes måde at være på i min barndom. Jeg ved i dag, at hun som mange andre gjorde det bedste hun kunne for at give os det, hun havde overskud til.
Så alt i alt er det endt lykkeligt. Jeg er nu i stand til at se tilbage på en lykkelig barndom med en masse rigdom og lærdom, som jeg kan bruge i mit voksenliv.
Uden min far og mor var jo ikke blevet den person, jeg er i dag. Jeg kan nu sige mine forældre tak for alt, hvad jeg lærte af dem.
Jeg er meget glad for at have fået en bedre relation til min far og mor og dermed også fået det bedre med mig selv.
Hanne Linnebjerg
Silkeborg